Kategorier
Blogindlæg

Vægttab og kostvejledning

Dette indlæg handler om vægttab og kostvejledning.

Du kender det sikker godt; du har besluttet dig at nu skal de overflødige kiloer væk, en gang for alle! Men hvordan kommer du i gang med dit vægttab? 🤔

Du er sikkert blevet fristet af quick-fix kurene som du bliver mødt af, i de mange ugeblade, du kigger på når du står i supermarkedet og venter på at skulle betale. Tab 5-10 kg på 7-14 dage eller lignende, ja hvem vil ikke gerne tabe sig meget og hurtigt? 😊

Problemet med disse kure, er at ofte holder de ikke i længden, og så står du tilbage med skuffelsen over igen ikke at lykkes med dit vægttab og måske med ekstra kiloer, som sidegevinst efter den quick-kur.

Som jeg har skrevet i et tidligere blog-indlæg, er det vigtigt at være motiveret til at gå i gang med en sundere livsstil og vægttab.

Hvad motivere dig?

  • At kunne passe noget helt bestemt tøj i skabet igen
  • At du føler en øget velvære
  • At du føler du har en øget energi
  • At du kan lide dit eget spejlbillede
  • At føle du kan spise som alle andre?
  • At kunne styre din sukkertrang?

Prøv selv at tænke på hvad der motiverer dig, og det må gerne være meget specifikt, skriv det ned.

Derefter er godt at sætte dig et mål, realistisk og opnåeligt. Det må meget gerne være små mål, som du er sikker på at lykkes med, om ikke andet så i starten af dit vægttab. Som f.eks. den kommende uge vil du spise lidt flere grove grøntsager, og øve dig på at spise 3 hovedmåltider, eller øve dig på at få indført nogle mellemmåltider.

Skriv ned hvad dine mål er.

Tid er også en vigtig faktor, hvor lang tid er du villig til at bruge på at nå dit mål? Jeg ved som kostvejleder, at et vægttab tager tid, især hvis du gerne vil have holdbare resultater.

Hvordan kommer du så i gang med dit vægttab?

Du ved sikkert godt at det kræver et energiunderskud at tabe sig. Og det er så sandt som det er sagt. Dog oplever jeg som kostvejleder, at mange går fejl af, at de tror de skal spise væsentlig mindre end de skal. Nogle tænker måske at de slet ikke skal have noget at spise eller i hvert fald meget lidt.

For det er ikke godt at spise for lidt, og ja det gøre mange flere end man regner med.

Det er utrolig vigtigt at energiunderskuddet ikke bliver for stort, da det ikke i længden er sundt for din krop. Derudover vil du ikke tabe så meget fedt, da kroppen vil holde på det så længe det overhovedet er muligt. Til gengæld vil du miste muskelmasse i stedet for fedt, og din krop vil komme til at mangle vigtige næringsstoffer. Og det er ikke sjovt.

Du vil også med tiden føle dig sulten, og måske gnaven. Og du savner forskellige madvarer, som du har forbudt dig selv mens du skal tabe dig.

Det hér kan du gøre i stedet:

Du kan starte dit vægttab er, ved at begynde og kigge på de madvarer du spiser lige nu. Prøv at blive klogere på hvad maden indeholder af næringsstoffer. Prøv de næste dage at tjekke næringsindholdet bag på maden. Hvor mange kcal er der i maden, hvor meget sukker, hvor meget fedt og protein og ikke mindst kostfibre👍

Dernæst sæt dig et mål for hvad du gerne vil tabe, og gerne en realistisk tid du vil være om at tabe dig. Er der mand/snack du helst ikke vil undvære?

Hvad er livskvalitet for dig?

Det er faktisk muligt at bevare sin livskvalitet, og hygge sig med god mad/snack m.m. selvom du skal tabe dig.

Det skal være sjovt at leve sundt!

Det er mit motto. Og jeg har gennem de sidste år hjulpet mange med deres vægttab. Jeg kan også hjælpe dig!

Har du fået mod på at vide mere, så er du velkommen til at sende mig en mail. Det gælder også hvis du ønsker en uforpligtende samtale, for at finde ud af om kostvejledning er noget for dig 🙂

Kostvejledning er for dig der gerne vil lære mere om vægttab

Klik på nedenstående knap for at kontakte mig og booke en uforpligtende samtale.

0
0
0