Som lovet i et tidligere indlæg om vægttab, kommer her vægttab del 2, som denne gang handler om din vægt!
Du har nu i et tidligere indlæg om vægttab, kigget på hvad der motiverer dig, hvad dit første mål er, og du er (måske) begyndt at kigge på hvad du indtager i løbet af dagen. Og du begynder at få en viden om hvad din mad indeholder af næringsstoffer.
Du er måske begyndt at spise mere grønt og måske også begyndt at gå nogle ture i løbet af ugen. Du er lige nu topmotiveret!
Så træder du op på vægten efter 1 eller 2 uger. Enten har du tabt dig og så bliver du super glad og er klar til at fortsætte den sunde linje. Eller du opdager at vægten enten ikke har rykket sig, eller du har måske taget lidt på?
Inden du nu smider badevægten ud ad vinduet, og opgiver det hele, fordi vægten er står stille eller er gået op, så læs lige lidt videre😉.
Selv om din vægt ikke har rykket sig på din badevægt, betyder det ikke du ikke har tabt dig. Der kan stadig være sket noget i din krop som din vægt ikke viser dig.
Hvad badevægten ikke viser.
Når du træder op din vægt hjemme på badeværelset eller hvor du nu har den stående. Så viser de fleste vægte kun selve vægten. Altså de kilo vi vejer. Men den viser ikke hvad tallet indeholder. Når jeg skriver hvad tallet indeholder, så mener jeg hvad kroppen er fyldt op af. Som du nok ved du så indeholder vores krop mange gode ting, muskler, fedt, knogler, organer og væske.
Hvordan fordelingen af det ovenstående er i din krop, det viser din vægt ikke. Tallet på vægten viser ikke hvis du har mere væske i kroppen, måske fordi du har spist meget salt mad. Eller du har indtaget noget mad som binder væske i din krop. Du er begyndt at træne, motionere, så du har måske fået flere muskler. En helt tredje ting kan også være en fyldt tarm, særligt hvis det er nogle dage siden du sidst været på wc.
Alt sammen noget som påvirker vores vægt, men det viser vores badevægt ikke, den viser som regel kun vores vægt i kg. Og husk vægten er kun et øjebliksbillede af hvordan din vægt er lige hér og nu.
Så selv om vægten måske ikke er faldet som du havde håbet på, nu hvor du er begyndt at leve sundere, tæller kcal m.m. Så smid ikke de gode nye vaner ud med skraldet.
Andre forandringer.
Du kan måske oplevet at der er sket noget med dig og din krop. Altså du oplever, der er sket noget på andre parametre?
Du føler dig måske mere frisk, du har mere energi, du føler dig bedre tilpas, du er ikke sulten hele tiden, din sukkertrang er blevet mindre, eller noget helt andet?
Prøv at tænke efter, om hvad du har oplevet af positiv forskel, selvom vægten står stille lige nu.
Et vægttab og en sundere livsstil handler ikke kun om at vægten skal gå nedad, og det skal gå stærkt, men det handler også om at have det godt, og skabe nogle holdbare resultater.
Hvis du tænker tilbage på hvor længe du har levet ”usundt”, så tager det tid at skabe varige forandringer, det tager tid at ændre vaner. Og derved skabe holdbart vægttab!
Næste indlæg om vægttab vil handle om BMR (basalstofskifte) og hvorfor det er så vigtigt at spise nok for at tabe sig 🤗
Har du fået lyst til at vide mere, så har du mulighed for at booke en uforpligtende samtale hos mig, og se om kostvejledning er noget for dig.