Kender du det? Du vil gerne tabe dig, og du ved at energiunderskud giver vægttab?? Og der sker jo ikke noget ved at være lidt sulten. Det er et tegn på at du er i energiunderskud ikke? Så må der da ske noget med vægten. Men tro mig; Sult og vægttab er ikke nogen god kombination. Det vil jeg fortælle dig mere om i det her indlæg.
De fleste af os har nok prøvet på et tidspunkt at være i gang med et vægttab. Og googler man vægttab kommer , der over 2.2 millioner resultater. Det er en jungle at hitte rede i hvilken metode der er bedst og som giver det ønskede resultat. Der findes utrolig mange coaches, kostvejledere og andre der lover dig et stort vægttab hvis bare du følger deres metode, og er i nok energiunderskud.
Du kan sikkert nævne flere du er stødt på, og du har måske endda prøvet flere af dem. Og ja du tabte dig mens du fulgte deres vejledning og råd. Men var dit vægttab holdbart? Hvis ja så stort tillykke med det!!!
Hvis du er en af dem hvor vægttabet ikke holdt, så læs videre 😉
Derfor virker kuren ikke.
Mange af de vægttabs eksperter jeg har fulgt og læst om lover store vægttab hvis bare du er i energiunderskud. Og nogle af dem fortæller det er ok at være lidt sulten, det betyder at du er i energiunderskud og begynder at tabe dig. Det de bare ikke fortæller, er at du faktisk kan være i for stort et energiunderskud! Ja det kan godt være det lyder underligt at man kan spise for lidt. Men tro mig, flere af mine kunder spiser rent faktisk for lidt til at deres krop vil give slip på det overskydende fedt.
Jamen hvordan kan det så være at mennesker med en spiseforstyrrelse kan tabe sig?? Se det er en helt anden boldgade, og mange med en spiseforstyrrelse kan fortælle at ja de taber sig, men det er ikke kun fedt der ryger. Deres muskelmasse er stort set lig 0, og deres organer har det også meget skidt. Det samme gjorde sig gældende for Kz-fanger under 2. verdenskrig.
Det sker der når du er i for stort energiunderskud
Når du gerne vil tabe dig og tæller kcal, har du sikkert været inde og tjekke hvad mange vægttabseksperter mener man skal spise for at tabe sig. Mange kvinder jeg har snakke t med fortæller at de spiser mellem 1200-1500 kcal (lyder det bekendt?) Og efter de har tabt sig lidt så er det som om vægttabet går fuldstændigt i stå…. Hvorfor nu det????
Lad os gå et skridt dybere.
Hvis du har læst andre at mine indlæg, så ved du at basal-stofskiftet er uhyre vigtigt for at et vægttab skal lykkes. Basal-stofskifte og kaldet BMR, hvilestofskifte. Det er det antal kcal vores krop minimum har brug for, for at fungere optimalt, og den mængde kcal der giver kroppen lov til at smide de overskydende kiloer. Vel at mærke uden at du begynder at motionere eller træne!
Så lad os sige at du har et basal-stofskifte på ca. 1600 kcal, men indtager ca. 1200 kcal om dagen. Så mangler din krop rent faktisk 400 kcal om dagen. Det betyder at kroppen tror der er udbrudt hungersnød, og den skal sørge for du kan overleve længe på de kcal du giver den. Så går den i overlevelses-mode, og begynder at lagre det fedt den har, og får den mulighed for det, så gemmer den også det fedt du indtager i de daglige 1200 kcal.
Derudover tror jeg også at du på de 1200 kcal oplever at være sulten flere gange om dagen. Og det er kroppen der forsøger at få kontakt til dig, og sige at den har brug for mad, næring til at fungere. Det er vi bare rigtig gode til at ignorere, og lader være med at spise.
Derfor stopper dit vægttab eller i værste fald, du begynder at tage på igen!
Det her skal du gøre for at sætte gang i vægttabet.
Først og fremmest ikke være sulten. Sult og vægttab er ikke et godt makkerpar.
Prøv i stedet nedenstående udregner, som regner ud hvad dit BMR er, altså hvor mange kcal har din krop minimum brug for, så den fungere optimalt og ikke er bange for at smide noget af det overskydende fedt. Det andet tal udregningen viser er dit ligevægtsindtag, altså den mængde kcal din krop har brug for, for at holde nuværende vægt.
Når du kender dit BMR kan du prøve at regne ud hvor mange kcal du indtager på nuværende tidspunkt. Og se om du mangler kcal.
Du kan også ved hjælp af en kostplan, få en overskuelig plan tilpasset dine ønsker og behov, som hjælper dig på den sjove måde at tabe dig. Som naturligvis tager udgangspunkt i dit BMR.
Men lad nu være med at være sulten mens du taber dig. Det sætter ikke ekstra gang i dit vægttab. Tværtimod.
Det skal være sjovt og nemt at leve sundt! Og det kan sagtens lade sig gøre, selvom du gerne vil tabe dig.
Du kan kontakte mig ved at trykke på knappen herunder, hvis du vil høre mere om hvad jeg kan.