Kategorier
Frokost Opskrifter

Spicy tunsalat

Denne lækre og spicy tunsalat, kan laves både som spicy udgaven som hér i opskriften eller som en almindelig tunsalat, hvis du undværer chilipulver. Du vælger hvad du er mest til.;-)

Spicy Tunsalat kan spises som den er, når den er færdig. Eller du kan vælge at spise et stykke groft brød til. Da tun er sprængfyldt med protein, er det en ret, der mætter dejligt. Og er endnu en lækker, nem og hurtig opskrift som du kan bruge når du gerne vil tabe dig, eller bare ønsker noget lækkert til frokost 

Til 2 personer skal du bruge:

1 dåse tun i vand
1 hårdkogt æg hakket
1/2 rødløg finthakket
1 fed knuste fed hvidløg
1 spsk citronsaft
1/2 snackpeber i små tern
1 dl skyr
Salt og peber og lidt chili pulver, hvis den gerne må være mere hot 

Spicy tunsalat
Sådan gør du:

Først starter du med at dræne vandet fra dåsen med tun. Mos tun let i en skål med en gaffel.

Pil ægget og hak det groft. Du kan også dele ægget i en æggedeler, først på den ene led og bagefter på den anden led. Tilsæt det grofthakket æg i skålen med tun. Dernæst tilsætter du det finthakket rødløg, hvidløg, og peberfrugt i tern. Bland forsigtigt skyr/græsk yoghurt og smag til med salt, peber og eventuelt chili pulver.

Spis det som det er, eller ovenpå/sammen med et stykke groft brød/rugbrød.

Har du lyst til flere opskrifter så klik hér

Vil du vide mere om kostvejledning, og hvad jeg kan hjælpe med, kan du læse mere hér

0
1
0