Kategorier
Opskrifter Salat

Salat med spidskål og rødbede

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med spidskål 🙂 Og det er uanset som det er rød eller grøn spidskål. Denne salat med spidskål og rødbede, giver en god smag, og rødbede tilfører den lige lidt ekstra! Da den også er med appelsin, egner det sig rigtig godt som en salat til vinterens mange retter 🙂 Og den mætter godt!

Til 1 person:

  • 120 g snittet spidskål
  • 40 g blomkålsris
  • 25 g finthakket rødbede
  • 1 appelsin
Salat med spidskål og rødbede
Sådan gør du:

Du starter med at snitte din spidskål, som du bedst kan lide den. Jeg er mest glad for når den bliver fintsnittet. Men det er en smagssag.

Den rødbede jeg har brug i denne opskrift er faktisk resterne fra jeg har lavet en rødbedejuice med appelsin. Og pulpen som det hedder er fortrinlig at bruge til en salat. Og så er det i den grad med til at mindske madspild! Har du ikke lige pulp liggende, så kan du også sagtens tage en rødbede og rive den fint på et rivejern.

Derefter blander du resten af ingredienserne og nyder salaten til en omelet eller en anden lækker ret. Salat med spidskål og rødbede kan spise både til frokost og til din aftensmad. Det er helt op til dig.

Så endnu en salat der er nem at lave og passer godt til en sund livsstil!

Velbekomme.

Ønsker du flere opskrifter så klik hér og find flere 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
0
0