Hvem elsker ikke pandekager?
I min familie elsker vi alle sammen pandekager. Og vi elsker at få pandekager til morgenmad, særligt i weekenden. Men kan man godt spise pandekager når man samtidig gerne vil leve sundt?
Ja det kan man. Og disse er tilmeld glutenfri, hvis du vælger at bruge glutenfri havregryn. Og de bliver ikke tilsat noget sukker da banan er sød i sig selv, og kanel giver også en dejlig sødme. De er også fyldt at gode proteiner, da der er æg i. Og sidst men ikke mindst, så smager de fantastisk godt!
Til 1 person skal du bruge:
½ banan
2 æg
2 spsk havregryn
1 spsk kanel
1 spsk. blå birkes
olie til stegning
Sådan gør du
Først tager du din banan og moser den med en gaffel. Derefter pisker du de 2 æg sammen. Og blander banan sammen med æggene.
Tilsæt havregryn, kanel og blå birkes, og bland godt sammen. Varm lidt olie op på en god pande, og bag pandekager i de størrelser som du ønsker. Bag dem på begge sider indtil de er færdige.
Når pandekagerne er færdige, kan du vælge at spise dem sammen med 1 dl. græsk yoghurt eller 1 dl. skyr blandet med 50 g. frugt. Eller hæld lidt akaciehonning over. Det smager himmelsk!
Har du en kcal let is, kan du også nyde det sammen med pandekagerne.
Har du fået lyst til flere lækre opskrifter så klikker du bare hér