De hér pandebrød med hytteost kan man godt blive lidt afhængig af
De smager super godt, og så mætter de også godt. Pandebrød med hytteost kan spises som brød til din frokost, eller som en nem snack, f.eks. inden din træning. Sidst men ikke mindst så er de så nemme at lave, at alle kan være med. Og er du lidt tøvende med hensyn til at spise hytteost. Så prøv alligevel, du kan ikke smage at der er hytteost i dem 🙂
Jeg er blevet inspireret af disse brød af Wulff, og tilpasset dem som jeg bedst kan lidt dem 😉
Til 2 pandebrød skal du bruge:
- 1 spsk. hytteost 4,5 %
- 2 æg
- 2 spsk. fuldkornsmel
- salt
- peber
- paprika
- olie
Sådan gør du:
Slå æggene ud i en skål. Bland derefter hytteost sammen med æggene, og tilsæt så mel og krydderier. Rør godt rundt.
Find en pande frem og hæld en smule olie på, varm den op til middelvarme. Når panden er varm, tager du en ske, jeg bruger gerne en sauceske, og hæld én portion dej af gangen, til du har 2 eller 3 brød/pandekager på din pande. Bag dem til de er lysebrune på den ene side. Derefter vender du dem og bager dem færdige på den anden side.
Disse pandebrød kan spises bart som de er, eller som lækkert brød til en skøn salat, f.eks. den hér spidskålssalat eller en anden skøn salat efter dit valg. Du kan også vælge at spise dem med pålæg på, så bliver de endnu mere proteinrige, og mætter godt i den sunde livsstil.
Velbekomme 🙂
Har du fået lyst til se flere lækre opskrifter, så klik hér