Linse- Bulgurfritter er en vegetar ret. Fritterne kan spise alene med tzatziki til eller kan bruges som tilbehør til kylling eller hvad du har lyst til at spise af kød/fisk.
Og lad dig ikke skræmme af linserne og bulgur. De smager fantastisk, mine børn elsker når jeg serverer det for dem. Så prøv, og bliv positivt overrasket
Opskriften tager lidt tid at lave, da linserne og bulgur skal stå i 1-1½ time. Men i den tid kan du jo gå en tur, eller træne Eller surfe rundt på min hjemmeside for flere opskrifter
Du skal bruge følgende:
Opskriften er til 4 personer.
- 140 røde linser
- 90 g bulgur
- 1 dl olivenolie
- 1 finthakket løg
- 2 fed hvidløg finthakket/presset
- 3 tsk. Stødt spidskommen
- 2 tsk. Koriander
- 3 spsk. Finthakket mynte
- 4 æg let pisket
- 1 dl hvedemel
- 1 tsk. Salt
Sådan gør du
Kog linserne i 6 dl vand. Kog dem op ved stærk varme. Skru derefter ned og lad det simre i 20-30 minutter eller til de er møre.
Tag gryden af varmen og tilsæt bulgur og fyld vand på til det dækker begge dele. Lad det stå i 1-1½ time eller til bulguren er svulmet op.
Varm halvdelen af olien op på en pande. Kom løg og hvidløg på og steg 5 minutter til løgene er møre.
Tilsæt koriander, spidskommen sammen med løgene.
Tilsæt ovenstående sammen med linseblandingen sammen med mynte, æg og hvedemel. Blandingen skal være fast nok til at der kan laves fritter/pandekager af den. Tilsæt evt. lidt mere mel hvis den er for løs.
Varm resten af olien op på panden og steg Linse- Bulgurfritter på begge sider. Lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Linse- Bulgurfritter spises som jeg skrev i starten som tilbehør til kylling eller andet kød. Smager fantastisk sammen med tzatziki.
Har du fået mod på at lave mere lækker og sund mad, så husk at tjek de andre opskrifter jeg har, som du finder lige hér.
Velbekomme.