Kategorier
Blogindlæg

Lader du dig styre af tallet på vægten?

Du kender det sikkert godt. Mindst 1 gang om ugen stiller du dig op på vægten, for at se hvad du vejer. Vil du gerne tabe dig er det fedt når tallet på vægten er faldet siden sidst. Men hvad nu hvis tallet er steget??? Lader du dig styre af tallet på vægten?

Det handler dette indlæg om.

En lille historie fra den virkelige verden.

Jeg havde en kunde den anden dag, som er i gang med et større vægttab. Vi havde justeret på hendes kostplan da hun havde en lidt for stor sød tand. Så de foregående 14 dage havde hun indtaget mindre sukker, og samtidig var hun begyndt at gå flere ture, og havde blandt andet gået op ad en bakke flere gange. Samme dag vi skulle mødes var hun gået op på sin egen vægt hjemme, for at se om hun havde tabt sig med den nye kostplan.

Hendes vægt viste at hun vejede stort set det samme som sidste gang hun var hos mig. Det undrede hun sig over da hun som hun selv sagde: “Jeg har været rigtig sød og fulgt planen hele tiden.”

Da hun træder op på min vægt viser vægten, at hun har taget 400 gram på. Det er hun ret skuffet over, hvilket er forståeligt når hun nu har fulgt kostplanen til punkt og prikke. Så vægten havde

Min vægt er en Tanita-vægt hvor kunderne bliver vejet og målt via fødder og hænder, og efter vejning printer den en A4 side ud, der fortæller fordeling af fedt, muskler, vand og meget mere.

Da papiret kom ud af printeren kunne jeg ikke lade være med at smile til hende.

For ja hun havde taget 400 gram på, men når jeg gennemgik tallene, havde hun taget muskelmasse på og havde rent faktisk tabt 1,2 kg fedt siden sidste opfølgning.

Og det betød jo faktisk at selv om hun ikke havde tabt sig på vægten var hun blevet en del fedt fattigere, hvilket også er hendes primære mål med hendes forløb.

Muskler og fedt vejer næsten det samme, men muskler fylder væsentlig mindre end fedt.

Hvordan har du det med tallet på vægten?

Så hvis du tænker på dig selv, fokuserer du på tallene på din badevægt? Det er meget naturligt. Men de fleste af de vægte vi har i vores hjem fortæller ikke hvad tallet på vægten består af. Derfor begår du en fejl ved kun at fokusere på det. Din badevægt fortæller dig jo ikke noget om, hvor meget fedt, du har tabt.

kostvejledning og vægttab

Et vægttab kan bestå af såvel vand, kulhydrat, fedt eller muskelmasse. Og tro mig, det er faktisk muligt at forbrænde fedt og øge muskelmassen samtidig med, at din vægt er konstant.

DU kan både tabe fedt og samtidig blive væsentligt mere tonet og markeret uden, at du har tabt et eneste kilo. For muskler fylder mindre end fedt.

Lader du dig styre af tallet på vægten, så overvej at blive vejet på en vægt der kan fortælle hvad vægt-tallet består af. Og jeg kan anbefale at du bliver vejet mindst 2 gange med nogle ugers interval, for at se hvad der sker med din vægt, og se forskellen.

Udover tallet på vægten er der andre parametre du kan måle på. Dem kommer jeg ind på i et andet indlæg som du kan læse hér

Du er meget velkommen til at kontakte mig hvis du gerne vil vide hvad du vejer og hvor mange kg muskler og fedt du har.

Kontakt mig ved at klikke på nedenstående knap. En vejning koster 300 kr.

Og husk: Det skal være sjovt og nemt at leve sundt!

0
0
0