Jeg er stor fan af mad, der er nemt og hurtigt at laver og som samtidig smager skønt. Og som er en hjælp til dit vægttab. Hér får du endnu en super lækker og nem ret, Kødboller i tomatsovs. Du vil blive overasket over hvor godt de smager. Og som tilbehør er der pasta, som du kan se på billedet, og ærter.
Til 2 personer skal du bruge:
- 200 g kogt pasta
- 1 spsk. olie
- ½ rødløg
- 125-150 g hakket oksekød (du kan også bruge andet hakket kød)
- 1 spsk. balsamico eddike
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 tsk. sukker
- 100 g frosne ærter
- håndfuld spinat
- basilikumblade til pynt (kan udelades)
- parmesanost
Sådan gør du:
Du starter med at blande det hakkede kød med salt, peber og et eksotisk krydderi. Jeg er ret glad for oregano. Bland det godt sammen. Form derefter kødboller af ønskede størrelse. Hak rødløget fint.
Gør en gryde klar med vand, til at koge pastaen.
Varm olie op på en pande, og steg rødløg i et par minutter. Tilsæt kødbollerne, og ryst dem godt rundt på panden, til de begynder at få farve. Tilsæt derefter balsamico eddike og de hakkede tomater, plus 150 ml vand. Lad det koge/simre indtil kødbollerne er næsten færdigstegte. Tilsæt spinat og lad det simre med, til det er faldet sammen.
Kog pastaen efter anvisning på pose/pakken. Når der er 2 minutter tilbage af kogetiden, hældes de frosne ærter ned i gryden og få det til at koge op igen. Hæld det derefter i et dørslag, og lad det dryppe af. I mens tjekker du om kødbollerne er helt færdige, det gør du ved at skære en af kødbollerne over.
Bland pasta med kødboller i tomatsovs, og server med parmesanost og basilikum drysset over.
Velbekomme 🙂
Denne ret, kødboller og tomatsovs er en hjælp til dit vægttab. Du kan finde andre opskrifter på lækre sunde opskrifter her