Kategorier
Opskrifter Snack og mellemmåltider

Glutenfri chokoladekage

Er du vild med chokoladekage? Og vil du gerne leve sundt? Så er denne glutenfri chokoladekage lige noget for dig.

Jeg elsker kage, og det gør min mand og 3 børn også. Dog har jeg en tendens til at føle mig oppustet når jeg spiser kage. Ikke fordi jeg er glutenallergiker, men min krop håndtere ikke mel særlig godt. Derfor blev jeg så glad da jeg fandt denne opskrift. Jeg fandt den i en bog jeg købte forleden, skrevet af trioen fra Sundt&Sjovt. De har det som jeg, det må gerne være nemt og sjovt at leve sundt!

Til 1 chokoladekage skal du bruge:
  • 300 g banan
  • 30 g rigtig kakao
  • 80 g havregryn finvalsede
  • 2 æg
  • 30 g honning (ønsker du den lidt mere sød, så tilsæt 10-20 g ekstra ;))
  • 1-2 tsk. bagepulver
chokoladekage

Denne glutenfri chokoladekage indeholder heller ikke en masse sukker, men bliver sødet med banan og honning. Så jeg kan nyde den uden at blive oppustet, og stadig holde fast i den sunde livsstil. Og så smager den super dejligt.

Og for det ikke skal være løgn er den super nem at lave.

Find din blender eller foodprocessor frem, og tilsæt alle ingredienserne. Blend det hele sammen, indtil dejen er blandet godt.

Find en bageform frem som dejen skal i. Jeg brugte en på 18*27, og fik 12 fine stykker chokoladekage. Bruger du en anden er det også fint. Du skal bare være opmærksom på hvor mange stykker du får af portionen. Det kan ændre næringsindholdet, altså hvor mange kcal der er i hvert stykke.

Bag kagen i ca. 25 minutter ved 200 grader. Lad kagen køle af, og nyd den til din eftermiddags kaffe/te eller når du bare lige har lyst til lidt sødt!

Hvert stykke indeholder ca. 85 kcal og 0,9 g fedt hvis du får 12 stykker af den. Hele kagen indeholder 1020 kcal, så kan du regne ud hvad hvert stykke giver afhængig af hvor mange stykker du får 🙂 Så du kan med god samvittighed nyde 1 stk. til et mellemmåltid…

Velbekomme!

Du kan finde flere lækre opskrifter hér

4 kommentarer til “Glutenfri chokoladekage”

Det har du da ret, jeg tilføjer det med det samme. Mange tak for din kommentar og din opmærksomhed 😉

Svar

Velbekomme Du havde på et tidspunkt en opskrift på butternut squash sovs. Den var så lækker men kan ikke finde den mere

Kære Joan.
Dejligt du bruger opskrifterne! Det er rigtig at den er lækker. Den har ligget som kladde, men nu er den at finde igen. Rigtig god fornøjelse 😉

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
0
0