Kan man godt spise chips når man gerne vil leve sundt og tabe sig??
JA!!
Særligt når du laver dem selv af kartofler og en mikrobølgeovn. Men er det så ikke besværligt tænker du, og smager de som chips?
NEJ til det første spørgsmål det er super let at lave, og JA til det sidste, de smager rigtig godt, og bliver super sprøde 😉
Det fedeste ved disse chips, er at de ikke indeholder noget fedt! Det er da win-win. Og så kan du med god samvittighed nyde dem sammen med en lille portion af din yndlings-dip. Det er da lækkert ikke?
Til 1 portion skal du bruge:
- 2 kartofler
- lidt salt
- 1 stykke køkkenrulle
Skal der virkelig ikke bruge mere?
Nej faktisk ikke.
Sådan her gør du:
Først skræller du dine kartofler. Og så skærer du dem i tynde skiver, jo tyndere de bliver, jo mere sprøde bliver de efter en tur i mikroovnen.
Tør dem af over det vand de afgiver når de bliver skåret ud.
Tag din mikroovns tallerken, og læg et stykke køkkenrulle på. Læg i 1 lag det antal kartofler der kan være på den. Endelig kun 1 lag, for at sikre de bliver lækre 😉
Tænd din mikroovn på max watt. Start med at give dem 3 minutter og se om de er blevet lidt sprøde, salt dem og giv dem 1-3 minutter mere. Hér anden gang skal du holde øje med ovnen, så de ikke bliver for mørke. Når de er fine lysebrune (som på billedet) tager du dem ud af ovnen og lader dem køle lidt af. Og så er det tid til at nyde, endda med rigtig god samvittighed.
Du kan også prøve at bruge andre grøntsager, som rodfrugter, gulerødder.
Velbekomme.
Du kan også prøve disse Dadelkugler med drys, hvis du har lyst til noget lækkert eller denne lækre chokoladekage.