Savner du en lækker snack til din eftermiddag eller sen aften? Så er jeg sikker på du vil blive glad for disse chia- og chokokugler. Som smager dejligt og kan trilles i forskellige drys. Jeg lavede dem op til jul, da jeg elsker julegodter, og gerne vil lave en lidt sundere variant 😉
Du skal til 1 portion bruge følgende:
- 1 dl chiafrø
- 1 dl vand
- ²⁄₃ dl peanutbutter
- 2 spsk. kakaopulver
- 1 dl grove havregryn
- 1 tsk. kokosolie
- ½ dl kokosmel
- 1-2 tsk. vaniljepulver
- 1 tsk. lakridsrodspulver
Evt. lidt vand eller mælk
Sådan laver du dine chia- og chokokugler:
Start med at lægge dine chiafrø i blød i vand, og lad det trække i ca. 10 minutter.
Imens blandes de andre ingredienser sammen, og blandes med chiafrøene når de er udblødt i vandet.
Tilsæt evt. vand/Mælk, hvis massen er for tør.
Rul mindre kugler og drys evt. med kokos eller krymmel, som jeg har gjort på billedet. Det er helt op til dig hvad du bedst kan lide som drys. Jeg er vild med både krymmel og kokosmel. Det giver en ekstra sødme, og stiller min sukkertrang 😉
Det kan næsten ikke gøres nemmere, det tager ikke lang tid at lave.
Har du fået lyst til at lave andre kugler, er disse dadelkugler også en rigtig lækker snack.
Find flere opskrifter hér