Vægttab succes eller fiasko?

Vægttab succes eller fiasko?

juni 23, 2020 0 Af admin

Vægttab succes eller fiasko?

Vil du have succes med dit vægttab? Eller tænker du at dit vægttab endnu engang bliver en fiasko?

Læse dette indlæg og bliv lidt klogere på hvorfor dit vægttab ofte ender som en fiasko. Og læs hvad du kan gøre så vægttabet denne gang bliver en succes!

Ofte når du har besluttet dig for at tabe dig, skal du helst i gang med det samme. Du føler dig top motiveret. Så du går i gang med den sunde livsstil. Og det går rigtig godt, du kan efter den første uge mærke at der sker noget. Det er fantastisk og du kører derudaf med den sunde livsstil med 180 km i time. Du går 200 % ind på at leve sundt, så du endelig kan nå den vægt du drømmer om. Tju hej hvor det går, og du er så motiveret, alt er super godt.

Du har måske allerede luret hvor det her indlæg fører hen, men jeg håber du vil læse videre alligevel 🙂

Efter 2-4 uger, måske endda et par måneder, så falder du i, og spiser noget du ikke og du oplever du tager på igen. “Så kan det også være lige meget” tænker du måske? Øv, endnu en gang røg den sunde livsstil, du oplever endnu en fiasko. Og hvem har egentlig lyst til at begynde et nyt vægttab, hvis det alligevel ender med en fiasko? Ja det er der nok ikke mange der har, og alligevel gør vi det, den ene gang efter den anden 🙂

en sådan behøver det ikke at være. Det er muligt at leve sundere og tabe sig, og samtidig kunne falde i. Det har jeg skrevet mere om i et andet indlæg

Hvorfor går det galt?

Ja som du måske allerede har luret, så handler det ofte om at vi bliver alt for ambitiøse, og vil have det hele skal lykkes på én gang. Vi knokler på med 180 km i timen, som jeg skrev tidligere. Og vi ønsker det hele skal være perfekt, hver dag, til alle måltider.

Vi tillader ikke os selv at fejle, eller falde i. Vi giver os ikke den tid vores krop og hjerne kræver, at ændre livsstil. Tid til at skabe nogle varige ændringer i vores madvaner, tid til at falde i. Tid til at opnå varige vægttab.

Mange af os er alt eller intet, enten så skal vi lykkes 100 % eller også kan det være lige meget. Men prøv at tænk på hvor mange gange vi som små skulle øve os på at gå, før det lykkedes. Eller da vi skulle lære at cykle, hvor mange gange vi væltede inden vi kunne køre uden støtteben. Vi opgav ikke, men blev ved med at øve til vi kunne.

Det her kan du gøre:

På samme måde som vi lærte at gå og cykle, skal vi øve os på at leve sundere. Og vi skal øve os på at sænke vores ambitionsniveau, øve os på at acceptere at vi fejler nogle gange.

Hvis du vil skabe en forandring og starte dit vægttab, så start med ét måltid af gangen. Prøv at acceptere at du i starten af dit vægttab lykkes måske 20-25% af tiden. Sæt mål, der er opnåelige, og realiserbare. Det kan være 1 måltid eller motion. Når der så er gået nogle dage eller 1 uge, så kan du arbejde på det næste mål osv.

Selv hvis du opnår at lykkes 100% med dine sunde vaner, er det vigtigt at give dig selv lov til at leve livet. Med andre ord, give dig lov til at fejle uden det sætter en stopper for dit vægttab. I morgen er der en ny dag!

Og hver dag der går godt, kommer ikke skidt tilbage. Husk dig selv på at du er i gang med et vægttab, som er en proces der tager dig. Og minde dig selv om at du stadig lever sundt og taber dig, også selvom du falder i en gang i mellem. Det vigtigste er at komme tilbage på sporet igen.

Så dit kommende vægttab succes eller fiasko? Jeg tænker du vælger at det skal være en succes denne gang!!

Har du fået lyst til at læse mere så tjek de andre indlæg ud hér

Vil du vide mere om hvem jeg er, og hvad jeg kan hjælpe dig med som kostvejleder? Så kan du læse mere hér